Svar
Bruger
j-o-c
Indlæg: 4
Registreret: ‎27-08-2011
0

Homedisk

Har windows 7 med explorer 9 med trådløst opkobling.

Klikker jeg på ikonet TDC Homedisk mediespiller kommer jeg ind på siden Open DNS

Klikker jeg på ikonet TDC homedisk er jeg inde på disken.

Browseren vil således ikke finde "Homedisk" i søgefeltet.

 

Hvad er der galt???

Superbruger
Superbruger
bbs
Indlæg: 1.040
Registreret: ‎25-08-2010
0

Sv: Homedisk

Hej j-o-c

 

Du kan prøve at resette homedisken.

 

Bag på Homedisken, mellem strøm og Lan er en Resetknap. Denne holdes inde (med en papirklips eller en nål), indtil der kommer 2 bip, der går op til10 sekunder før 2. bip kommer, slip ikke knappen før 2 bip. Derefter kan gå 1 minut før Homedisk er resat.

Når lampen på forsiden er holdt op med at blinke, tryk da på knappen på forsiden med det blå lys ca. 3-6 sekunder, efter første bip slip da knappen.

Når Homedisk har været slukket ca 30-45 sekunder, tænd da igen og vent til de 2 grønne lamper lyser konstant.

Tænd nu din pc, og åben en Internet browser.
Prøv nu at taste 192.168.1.5 i browser adressefeltet., så skulle det gerne virke.

 

Du kan prøve denne opskrift.

 

hilsen Bente

Meld gerne tilbage om dit problem er løst eller ej.
++++++++++++
Husk at klikke på løst tråd.

Husk at rose de gode indlæg.

Alle ting kan lade sig gøre indtil de er dømt umulige - og selv de umulige er måske kun umulige lige i øjeblikket.
Pearl S. Buck
+++++++++++++
MvH Bente/TDC Kunde
-Superbruger udnævnt af TDC - til TDC's Brugerforum.
Bruger
j-o-c
Indlæg: 4
Registreret: ‎27-08-2011
0

Sv: Homedisk

Tak for forslaget :smileyhappy:

 

Jeg har nu forsøgt men det har ikke afhjulpet problemet.

 

Ikonet TDC Homedisk medieplayer virker fortsat ikke.

 

Istedet for at åbne medieplayer ryger jeg over på hjemmesiden Open DNS

 

Er der andre gode forslag ?

Superbruger
MS-ERIK
Indlæg: 387
Registreret: ‎08-12-2010
0

Sv: Homedisk

Hej.

 

Hvis det ikke allerede er gjort, så start med at genstarte Homeboxen (sluk, vent 30 sekunder og tænd igen, hvorefter computeren også skal genstartes).

 

Hvis det ikke hjalp kan du lave nogle prøver for at diagnosticere problemet:

 

1. Hvad sker der hvis der klikkes på følgende: http://192.168.1.5 eller det tastes i browserens adresselinie efterfulgt af tryk på ENTER?

 

2. Hvad sker der hvis der klikkes på følgende: http://homedisk eller det tastes i browserens adresselinie efterfulgt af tryk på ENTER?

 

3. Klik med højre musetast på ikonet TDC Homedisk medieplayer, klik derefter på knappen "Egenskaber", og se hvad der står i boksen ved linien "Destination". Står der noget andet end en af de to ovennævnte http-adresser, og i så fald, hvad står der (eller er boksen tom)?

 

4. Klik med højre musetast på netværksikonet (findes normalt nederst til højre ved siden af uret). Klik derefter på "Åbn Netværks- og delingscenter", find det sted hvor der står "Opret eller afbryd forbindelse", find herunder det sted hvor der står "Forbindelse" og klik på det, der i samme linie står i kolonnen med overskriften "Internet". Så vises en formular med navnet "Status for xxxxxxx". Klik på knappen "Detaljer" og se hvad der står i linien IPv4 DNS-server. Står der 192.168.1.1 eller noget andet, og i så fald, hvad står der så? Hvis der er flere forbindelser på én gang, så undersøg dem alle (beklager den lidt indviklede forklaring, punkterne og deres betegnelse afhænger af den eller de benyttede netværksforbindelse(r)).

 

Hvis undersøgelsen giver et resultat er der mulighed for at komme med et løsningsforslag, som afhænger af resultatet.

 

M.v.h.

MS-ERIK

 

 

 

Med venlig hilsen
MS-ERIK
Privatkunde hos TDC
Bruger
j-o-c
Indlæg: 4
Registreret: ‎27-08-2011
0

Sv: Homedisk

Hej Erik

 

1) jeg kommer over i registering af homedisken

2) åbner siden opendns

3)http://homedisk

4)208.67.222.222

   208.67.220.220

 

Jeg har forbindelse til Homedisken, men ikonet starter ikke medieafspilleren. Og det følger nok naturligt af, at når jeg taster homedisk i søgefeltet ryger jeg over i siden opendns.

 

Min søn som også anvender win 7 på en pc der kun er 1 md. gammel har der samme problem.

På min gamle PC som kører xp, som dog er komblet på homeboxen med kabel, virker ikonerne uden problemer og jeg kan taste homedisk i søgefeltet og starte mediespilleren op.

 

For god ordens skyld er problemet det samme uanset om jeg anvender explorer eller google crome.

 

Tak for hjælpen så vidt :smileyhappy:

Superbruger
MS-ERIK
Indlæg: 387
Registreret: ‎08-12-2010

Sv: Homedisk

Hej.

 

Dit svar på punkt 4 viser at du ikke bruger den DNS-server, der er den normale for TDC's brugere. Det var derfor i første omgang min tanke, at din computer er ramt af noget malware, nemlig den trojanske hest kaldet DNSChanger. Mere om denne findes her:

 

http://sikkerhed.tdc.dk/publish.php?id=30940

 

Det anbefales at tjekke din PC som anvist på nævnte side.

 

De DNS-adresser som du skriver i punkt 4 er DNS-adresser tilhørende OpenDNS, og er nok næppe indsat direkte af nævnte malware. Men når det ikke er TDC's normale DNS-server, der bruges, formodes det at det er dette, der er årsagen til problemet. Hvis OpenDNS skal finde IP-adressen på noget der hedder "Homedisk", kan den næppe finde det. Hvis ikke der er en eller anden konkret årsag til at bruge OpenDNS anbefales det at ændre det til det, der er normalt for TDC's brugere, hvilket vil sige 192.168.1.1 (som er Homeboxen selv). Hvordan dette gøres afhænger af om du har sat maskinen op til at få IP-adresse automatisk via DHCP eller om maskinen er sat op med fast IP-adresse. Det er muligt at automatisk IP-adresse kan være kombineret med fast DNS-server.

 

For at løse problemer kan du prøve at ændre på adressen på benyttet DNS-server. OBS. Dette gælder hvis man har en Homebox som router. Der kan være andre grunde til særlige indstillinger, så derfor tilrådes det kraftigt at skrive alle ændringer ned, således at ændringer kan rettes tilbage igen hvis noget går galt.

 

1. Højreklik på netværksikonet nederst til højre på skærmen.

2. Klik på "Åbn Netværks- og delingscenter".

3. Klik på "Rediger indstillinger for netværkskort".

4. Højreklik på det netværkskort, der har forbindelse.

5. Vælg knappen "Egenskaber". Kræver administratoradgang.

6. Marker linien, der begynder med TCP/IPv4.

7. Klik på knappen "Egenskaber".

 

8. Hvis punktet "Hent automatisk IP-adresse" er valgt, så er der to alternativer:
Enten skal punktet "Hent automatisk en DNS-serveradresse" også være valgt,
eller "Foretrukken DNS-server" skal være 192.168.1.1 og "Alternativ DNS-server" skal være blank.

 

9. Hvis punktet "Brug følgende IP-adresse" er valgt, så skal punktet "Brug følgende DNS-serveradresser" være valgt, og derunder skal "Foretrukken DNS-server" være 192.168.1.1 og "Alternativ DNS-server" være blank.

 

10. Klik på knappen OK

11. Klik på knappen Luk.

12. Genstart computeren.

 

Hvis disse ændringer går galt og derfor må rettes tilbage igen, tyder dit svar på punkt 1 på, at du også kan løse problemet ved konsekvent at skrive "192.168.1.5" i stedet for "Homedisk". I ikonet "TDC Homedisk medieafspiller" kan man selv under egenskaber ændre "http://homedisk" til "http://192.168.1.5". Du må dog køre registreringen igennem, den kommer fordi Homedisken har været resettet.

 

M.v.h.
MS-ERIK

 

 

 

 


 

Med venlig hilsen
MS-ERIK
Privatkunde hos TDC
Bruger
j-o-c
Indlæg: 4
Registreret: ‎27-08-2011
0

Sv: Homedisk

Hej igen

 

Jeg har kørt de test som du har foreslået og PC'en var ikke ramt af malware eller andet vira.

 

Jeg har tilrettet til aut. hent IP adresse og med foretrukket DNS server 192.168.1.1

 

Herefter resettet Homedisken og oprettet netværksadgangen igen.

 

Nu kan jeg starte medieafspilleren op med 195.168.1.5, men desværre ikke med HomeDisk eller genvejen på skrivebordet. Men det kan jeg leve med selvom det er irriterende når teknik driller.

 

Tusind tak for hjælpen.

 

 

 

 

 

 

Superbruger
MS-ERIK
Indlæg: 387
Registreret: ‎08-12-2010
0

Sv: Homedisk

Hej.

 

Godt at det virker sådan nogenlunde, men lidt kedeligt, at det ikke virker fuldstændigt. Andre brugere har også nogen gange problemer med at starte medieafspilleren ved at taste Homedisk, og hvorfor dette stadig ikke virker har jeg desværre ingen forklaring på. Du kan måske prøve at slette midlertidige internetfiler, dette hjalp en gang på en helt anden fejl med Homedisken.

 

Angående genvejen på skrivebordet: Hvis man ikke kan rette den, kan man selv manuelt lave en ny genvej, som peger på http://192.168.1.5/ . Stien til den blå ikon kan findes ved at kigge i TDC's originale genvej. En genvej kan også laves når browseren er åben og viser medieafspillerens forside, ved at bruge funktionen "Føj til foretrukne", og derefter flytte den til skrivebordet.

 

M.v.h.

MS-ERIK

 

Med venlig hilsen
MS-ERIK
Privatkunde hos TDC